Når det bliver svært at nå hinanden
Alle parforhold går gennem perioder, hvor det kan være svært at nå hinanden. Måske fylder konflikterne mere end nærheden, måske føler I jer ensomme i forholdet, eller måske er I havnet i de samme mønstre igen og igen.
Når det bliver svært at finde vejen videre sammen, kan der opstå tvivl om, hvorvidt I skal fortsætte som hidtil, gå hver til sit eller forsøge at skabe en ny måde at være sammen på.
I parterapien får I et trygt rum, hvor der er plads til begge jeres oplevelser, følelser og behov. Sammen undersøger vi de mønstre, der opstår mellem jer, og bliver nysgerrige på, hvad der ligger bag jeres reaktioner. Ofte gemmer der
sig sårbarhed, længsel eller et ønske om at blive forstået bag frustrationer, kritik eller det at trække sig fra hinanden.
Jeg hjælper jer med at sætte ord på det, der kan være svært at dele, og med at forstå både jer selv og hinanden på nye måder. Målet er at skabe større tryghed, bedre kommunikation og mulighed for at genfinde nærheden – så I sammen
kan finde ud af, hvilken vej der er den rigtige for jer.
Hvad får du ved et forløb
- En bedre forståelse af jeres forhold gennem en fælles samtale om jeres oplevelser og den situation, I står i.
- Indblik i de mønstre, der skaber afstand og gør det svært at nå hinanden.
- Større forståelse for egne følelser og behov, så I bedre kan sætte ord på det, der sker indeni jer.
- Indsigt i jeres egne reaktioner og mønstre og hvordan de påvirker jeres relation.
- Mere nærværende og trygge samtaler, hvor I kan dele det sårbare frem for at ende i de samme konflikter.
- Støtte til at fastholde de nye vaner, så de gode forandringer kan få plads i jeres hverdag.
Tilgang
Jeg arbejder med afsæt i tilknytningspsykologien og emotionsfokuseret parterapi. Det betyder, at vi sammen undersøger, hvad der ligger bag jeres reaktioner, og hvilke følelser og behov der måske ikke bliver mødt i jeres relation.
Vi ser både på jeres individuelle tilknytningshistorier, de mønstre, der præger jeres parforhold i dag, og konkrete situationer fra jeres hverdag. Samtidig har vi fokus på, hvordan I kan skabe nye måder at være sammen på fremadrettet.
Gennem forløbet får I mulighed for at forstå både jer selv og hinanden bedre. Når vi bliver klogere på de følelser, tanker og behov, der ligger bag vores egne og vores partners reaktioner, bliver det lettere at bryde fastlåste mønstre
og finde nye veje til hinanden.
Sådan foregår et forløb
Jeg tilbyder sammenhængende forløb over flere sessioner frem for enkelte samtaler, fordi det tager tid at forstå de mønstre, vi ønsker at ændre, og at skabe forandringer, som kan holde i hverdagen.
Hvis I er nysgerrige på, om parterapi hos mig kunne være noget for jer, er I velkomne til at kontakte mig, og vi kan sammen tale om jeres situation og behov.
